N�r jeg sidenhen spurgte hvad der havde v�ret galt med Dina, fik jeg at vide, at hun var helt normal, men havde f�et navlesnoren snoet om 2 gange halsen og derfor var d�d af sult. Hun vejede 4 pund. Til minde om Dina 2019 All Rights Reserved Designed and Maintained by �Marion Nanna Burrell Denne side har jeg lavet med tanke p� lille Dina, som blev f�dt onsdag den 10. juli 1963 p� min fars f�dselsdag. Hun d�de i min mave 10 dage f�r min termin, og f�dslen gik i gang af sig selv. *** Jeg blev mere og mere utilpas i 9. m�ned og da jeg fortalte til min jordmoder, at noget var galt, sagde hun at jeg vist havde en lidt for livlig fantasi. for jeg var jo lige blevet unders�gt et par dage i forvejen Det var min mor, der til sidst fik mig til l�gen, da hun s� hvor d�rlig jeg var. jeg glemmer aldrig da jeg l� p� l�gens briks og han lyttede p� min mave med sit tr�r�r. Det var som der gik 1/2 time f�r han sagde: Du skal straks p� Sct. Josefs Hospital. P� hospitalet fik jeg en seng, hvori jeg sad og g�ttede kryds og tv�rs, da Palle og min mor bes�gte mig. De spurgte hvordan jeg havde det, og jeg bedyrede at jeg havde det godt, men en gang imellem fik nogle ubehagelige jag over l�nden. Da Palle og min mor var g�et hjem, skal jeg ellers love for at jagene tog til Jeg blev k�rt p� f�degangen, hvor jeg l� midt i et v�relse helt alene med et stort spotlight, der skinnede mig lige i ansigtet N�r veerne blev slemme hoppede jeg ud p� gulvet og l�b rundt om f�debriksen. N�r der en gang imellem, kom en sygeplejerske ind, fik jeg strenge ordre om at blive i sengen, men s� snart hun var g�et, l�b jeg rundt igen. Til sidst efter mange sk�ldud, m�rkede jeg efter forneden og min h�nd blev fuld af blod. Jeg ringede p� klokken og der kom straks en sygeplejerske ind. Hun smed et viskestykke over mit ansigt og trak Dina ud af min krop Det var alt hvad der skete. Jeg fik intet at vide. Men blev k�rt tilbage til stuen jeg havde ligget p�. Jeg kaldte den "D�ds stuen", for det var den f�deafdeling hvor alle de d�dssyge kvinder l�. Kvinder med �ggehvide i vandet, ligforgiftninger og for h�jt blodtryk. Da der var g�et en uge, skulle jeg udskrives. Palle kom og hentede mig p� sin motorcykel og k�rte mig til Zoologisk Have, da han vidste at det var noget jeg var glad for. Desv�rre var det ikke noget jeg havde kr�fter til, og han m�tte k�re mig hjem igen, hvor jeg bare l� og gr�d i flere dage, mens m�lken str�mmede ud af mine bryster. Nogle dage senere modtog vi en begravelses regning p� omkring 800 kr. Dina var kommet i en ukendt mands kiste og de var begge kommet i "De ukendtes grav" Jeg havde det psykisk d�rligt i lang tid derefter. ***